Konkurrencer

Ugens Udfordring er først og fremmest en gave til klubberne og atleterne. Det skal være sjovt at være atletikudøver, men det er også sjovt at konkurrere.

Vi har udviklet konkurrencerne, så alle atleter – uanset niveau – skal føle glæde ved at være med.

Det betyder også, at vi har indrettet konkurrencerne, så enkelte rigtigt dygtige atleter ikke “skævvrider” holdkonkurrencerne alt for meget.

Der er fire konkurrencer, som alle er klub- eller holdkonkurrencer:

A: Holdkonkurrence i aldersgrupper: Der gives point efter ungdomspointtabellen til de fire bedste resultater på holdet. Alle resultater også i ikke-godkendt vind kan tælle med.

Stillingen i holdkonkurrencen kan løbende følges HER (Link)

B: Øvelsesholdvinder: Hver øvelse har en holdvinder i hver aldersklasse. Holdets samlede score lægges sammen og divideres med antallet af udøvere. Højeste gennemsnitlige pointscore vinder.

Holdvinderne i de enkelte øvelser kan findes HER (link)

C: Klubkonkurrence: Finalen uge 23 og 24

Ugens Udfordring er en holdkamp baseret på individuelle præstationer – men det er også en motivation til at forbedre sig. Derfor handler ”finalen” om, hvor meget bedre, man er blevet løbet af Ugens Udfordring.

I finalen tælles alle klubbens atleters resultater sammen (point efter ungdomstabellen). Dernæst fratrækkes de deltagende atleters pointscore i indledende runde, således at der er den positive difference fra de indledende runder, der tæller. Har man ikke forbedret sig fra indledende runde tæller man ikke med. Dernæst divideres den samlede difference med antallet af tællende atleter. Den klub med bedste gennemsnit på tværs af hold og aldersklasser vinder.

Da det vil være svært at nå at afvikle alle 7 øvelser fra de indledende runder, så vælger klubben to øvelser i den første uge – længde, bold/kugle/, sprint eller højde – og to øvelser i anden uge – hyler/spyd, mellem eller stafet.

Vi opretter alle øvelser og startlister til hver af de to uger, så I behøver ikke fortælle os på forhånd, hvilke to af øvelserne, I vælger at lave.

Find resultatet af klubkonkurrencen HER (link)

D: Hvervekonkurrence: Formålet med hvervekonkurrencen er at give de enkelte atleter redskaber og lejlighed til at udbrede kendskabet til og deres begejstring for atletik til jævnaldrende.

Der gives derfor point for atleternes adfærd og klubbens evne til at tiltrække nye potentielle medlemmer – uanset klubbens størrelse.

Der gives point for følgende:

  • Hvert opslag på Instagram, der inkluderer de valgte hashtags, udløser point fra mandag den 19. april til og med søndag den 20. juni. Opslag med #uuatletik #uuKLUBBENSNAVN udløser 1 point i hvervekonkurrencen. Se jeres hashtag her
  • Hver person, der har skrevet «deltager» på Facebook-event for en åben træning i klubben, udløser 10 point
  • Hver person, der har skrevet «interesseret» på Facebook-event for en åben træning i klubben, udløser 5 point
  • Hver ny person, der deltager i en Åben træning og får registreret et eller flere resultater, udløser 25 point

Klubben indrapporterer antallet nye deltagere via link. Hashtag og Facebook-events optælles centralt.

Den klub med flest point vinder.

Find resultatet af hvervekonkurrencen HER (link)

Læs mere om præmierne HER